Herre grineren
I Chuck følger vi den uheldige Chuck Bartowski, der ved en fejl får fyldt sin hjerne med topfortrolige informationer fra den amerikanske regering. Pludselig er han jaget vildt af gangstere og lejemordere. I 30 Rock følger vi en excentrisk tv-chef, en frustreret manuskriptforfatter, en gal filmstjerne og en godtroende receptionist. Serien har haft godt fat i de store priser. 30 Rock vandt prisen for bedste komedieserie ved sidste års Emmyuddeling i USA og Alec Baldwin, som har fået et kærkomment comeback med serien, modtog sidste år en Golden Globe for sin rolle som Jack Donaghy.
I Big Bang Theory er Leonard og Sheldon et par geniale fysikere. De forstår, hvordan universet hænger sammen samt alskens udregninger, formler og sammenhænge, der ville drive normale mennesker direkte på galeanstalten. På trods af al den genialitet er der en ting, de begge er meget dårlige til; interaktionen med andre mennesker og herunder mere specifikt kvinder.



