Singleliv
Der er gensyn med flere af de populære singler fra sidste sæson
men også mulighed for at møde helt nye ansigter. Et af de nye ansigter er den 22-årige Nicky fra Middelfart. Han har så stor succes hos pigerne, at han
efterhånden har støvsuget sin hjemby for attraktive singler. Nu må han rejse land og rige rundt i jagten på kærligheden. Allan fra Brønderslev er også ny i Singleliv, efter han er blevet forladt af sin store kærlighed. Og selv om han har penge, karriere og en lækker bil, så savner han en at dele livet med. Partypigen Katrine, der har forenet jobbet som børnehaveklasse-pædagog med en succesfuld stripperkarriere, tager på sit livs eventyr i L.A. for at lære pole dance. Men hjemme efterlader hun sin nye kærlighed, Sammy, og det skal vise sig at blive en udfordring for Katrine at holde sig på dydens smalle sti over there!
Og så skal vi se, hvordan det går Putte og Sannie, mens scorecoachen Martin afslører, hvad der foregår bag de lukkede døre på Scoreakademiet.



